Mit limbo

mit limbo
forkvalket og akavet skiftes tempoet

kroppen husker stadig spurten
det gør jeg ikke nu
skridtene er blevet langsomme

mit limbo

restituerer jeg,
når jeg lægger mærke til solen,
på min kind
hører træerne,
i den milde vind

uvante tanker, der banker og vil ind.

mit limbo

sindsro
ægte
her
sandt
tro

mit liv, mit limbo!

Tiden efter

fødderne er ømme
et tomt blik ser tusind meter frem

uden at ramme noget
uden at observere

verden løber stadig
men jeg står stille

er jeg alene

kærlighed rammer mig
jeg mærker den
inden den præller af 
som vand på en paraply

jeg kan ikke lige nu.
 
jeg er blandt indtryk
muligheder
nye veje

er jeg alene
nej

som støv der rammes af lyset
blinker til mig
langsomt falder det også til ro

jeg vil gå nu
resten af vejen

mærke
se
lytte

se øllet risle ud af flasken
og dansende fylde glasset

farverne
duften
lyden
smagen

jeg går nu