Yolo!
Vi Fucking lever - Lørdagskylling.
Lærred: 50x50 cm
Traditionen tro er der kylling om lørdagen. Samme opskrift, samme sovs, samme tallerkner og samme...
På væggen er der en huskeseddel, så han ikke glemmer "i farten".
Vi FUCKING lever - Parforholdets glæder.
Lærred: 50x60 cm
Fastkørte, fanget i troen på at alt er som det var. På gaden vendte folk sig og kiggede efter de smukke mennesker. De elskede det. De ville ses... Det vil de stadig!
-men, ingen ser dem.
Vi FUCKING lever - Guld Alder.
Lærred: 40x40 cm
Nu er alle heldigvis glade. Ingen græder mere, for alt er som det plejer.
Vi er nu i en ægte guldalder og det er tydeligt at se, når man kigger ud af vinduet. Kigger ud over træerne, og ud i verden.
Vi klovner rundt og gør præcis som vi plejer...
Langsomt men sikkert er vi endt som klove i deres spil.
Maskebal... Det er en sensation - DU LEVER!
Lærred: 40x40 cm
Er det svært, så på med masken og ud og mærk verden. Mærk den på dig. Føl den i dig!
Bevæg dig blandt mennesker der bidrager positivt. Gå væk fra dem der dræner. Du behøver ikke samtale. Du behøver ikke være noget for nogen. Bare vær'!
Hverdagen er et stort maskebal. Ingen ser hvad der gemmer sig bag masken. Alle kan lære at smile! Også når det gør mest ondt!
Pludselig, hvis du prøver, kan det være at du mærker en lille spire i dig. En lille spire af noget der trækker dig i en retning. Kig den vej. Gå den vej. Løb for fanden - LØB!
Dem af os der stadig er tilbage, er her! -sammen!
For...
Vi FUCKING lever!
Vi FUCKING lever
Vi står op.
Vi gør det samme igen.
Den samme vej, den samme kaffe, de samme tanker der kører i ring.
Dagene lægger sig oven på hinanden som lag af støv.
Alt det uforudsigelige bliver skåret væk, ét lille snit ad gangen.
Spontaniteten beskæres.
Drømmene trimmes.
De små skud af håb klippes af, så hverdagen kan fortsætte uforstyrret.
Det er trygt.
Det er kontrolleret.
Det er stille.
Og langsomt bliver livet noget, der bare passerer.
Vi FUCKING lever er en serie skildringer af netop det sted.
Det sted hvor livet er blevet rutine.
Hvor mennesket står midt i sin egen hverdag og næsten ikke opdager, at tiden går.
Men bag hvert billede ligger en stille påmindelse:
At livet ikke er skabt til at stå stille.
At det ikke er meningen, at vi skal gå den samme rute for evigt.
Et sted under alle lagene af vane, pligt og gentagelse
findes der stadig noget, der vil mere.
Noget der vil bryde ud.
Noget der vil leve.
For sandheden er enkel.
Vi er her kun én gang.
Vi FUCKING lever.