Tanker der skal ud
Ofte når jeg maler, arbejder jeg i serier, fordi jeg har svært ved at få det hele sagt i bare et værk, men ind i mellem har jeg tanker og ideer som mest egner sig til et enkelt værk. Det kan være et indtryk, en tanke, en drøm eller inspiration. Noget der bare skal ud!
Det er en lang proces. Jeg får tanken. Accelererer fra 0-100 på et sekund. Jeg får skitser op. Skitser mig frem til en form og plan. Farverne tilsættes og røres rundt, og herfra begynder tempoet at falde. Jeg bliver mere og mere detaljeorienteret og til sidst i processen kan jeg bruge timer på bare at sidde og kigge på det. Gå til og fra. Lægge det væk og tage det frem, og til sidst: Der var den!
Lykke!
At leve frit
Den gule tekst på det røde skilt er japansk, og siger netop det. For mig signalerer pigen en følelse af frihed, hun er bekymrings fri, hun vil i virkeligheden bare have lov til at skide på regler, forventninger, love og forpligtelser.
Hun vil bare gerne leve frit!
Hvis dit hjem, din arbejdsplads eller dit "gemmested" har brug for lidt rebelskhed let opråb, så dette værk måske lavede præcis til dig.
Lærred måler 40 × 40 cm. Spray, pensel tusch.
Shooting Star
Shooting star er et stykke ægte Wild-Style graffiti på lærred. Et fantastisk intergalaktisk, futuristisk og enormt miljø. Et splitsekund af en evighed, fanget dybt og lagt frem til fri fortolkning.
Hvad ser du?
3D blocks skaber en dybde, og en fylde som (for mig) giver en følelse af fart og fysisk tilstedeværelse. Farverne er skarpe og i harmoni med hinanden, med en enkelt undtagelse - stjerneskudet!
Stjerneskudets signalgule farver stiller så meget i kontrast at det næsten matcher graffitien, men kun næsten. The breaking point overskrides ikke, og stjerneskuddet understøtter i stedet budskabet.
Et øjeblik i en evighed!
Lærred 50x50 cm. Spray, pensel, tusch.
Din KO!
Hvis den fik lov, var den trofast som en hund. Den ville følge dig gennem en eng med rolige skridt og bløde øjne, altid nærværende, altid uden bagtanker. Den ville være glad og fri som den første forårsdag, der bryder ud af vinterens lange greb – hvor luften pludselig er mild, og verden igen begynder at trække vejret.
Der er en ro i en ko. En værdighed. Som en stille søndag morgen, hvor lyset falder blødt ind gennem vinduet, og tiden for en stund glemmer at gå.
Vi siger, at de har gode forhold.
At de lever trygt.
Men er det sandt?
Passer vi på dem for koens skyld –
eller for vores egen?
For at vi kan spise uden at mærke vægten af det, vi tager.
For at vi kan se væk, mens vi sætter tænderne i det, der er tilbage af dem.
Deres eneste opgave: at tjene mennesket.
Dette billede er en illusion.
Et billede på den fortælling, vi fortæller os selv.
Vi lægger et tæppe over koen, så den kan føle sig tryg.
Men koen ved ikke, at tæppet i virkeligheden er en frokostdug.
En dug, der allerede dækker bordet.
Lærred: 60 × 80 cm
Teknik: Spray, pensel og tusch